Fra kulkælderen til skovens lys

TAK for den skønne natur – Fra kulkælderen til skovens lys 

Af Lars Schou Nissen


I fem år var jeg handicappet og fastlåst. Intet og ingen hjalp mig for alvor, og jeg var tæt på at opgive at få et liv igen. I fem måneder har jeg nu været i et særligt forløb hos kommunen i Herlev – men blev så mirakuløst sendt til Skodsborg flere gange om ugen. Det har reddet mit liv. Jeg kan i dag kompensere for mit handicap – og jeg lever. Det var min mentor – som så mig for alvor og sørgede for, at jeg fik den støtte og de puf, der har ændret min tilværelse fuldstændig. Min mentor så hvad jeg havde brug for – hvad der kunne få mig videre i livet. Det startede på ny i skoven i Skodsborg.

Det vil jeg gerne sige tak for med dette indlæg. Jeg håber samtidig, at det kan inspirere andre til ikke at give op.

 Min deroute startede, da jeg som 24-årig brækkede min ryg. Jeg knuste ved et uheld den 5. lændehvirvel og fik et brud mellem skulderbladene. Jeg var igennem nogle operationer, og levede i årene efter med mange smerter og kunne tit ikke mærke min ene fod. Stadig arbejdede jeg. Da jeg var 37 år, brækkede jeg så min hofte ved et cykeluheld. Det lagde mig helt ned. Benet blev sat sammen, men var efterfølgende to centimeter længere, så jeg blev skæv i hele kroppen og havde konstant smerter i ryg og ben, nakke og skuldre. Jeg var på konstant smertestillene/muskelafslappende piller udskrevet af min læge.

 Først var jeg på dagpenge, siden på sygedagpenge. Jeg blev opereret igen, men der var ingen bedring. Prøvede at træne det væk, gik til massører, i træningscenter og igennem personlige trænere, fordi det altid har været vigtigt for mig at bruge min krop. Men meget lidt hjalp det og ofte blev det værre. Samtidig blev jeg i årevis mødt af skiftende og uforstående sagsbehandlere i kommunen, som blot spurgte, hvornår jeg kom i arbejde igen. Det gjorde at jeg følte mig mere og mere fanget i min krop, mens humøret og håbet svandt og jeg kun følte mig mere og mere utilstrækkelig.

Så løb dagpengene ud, og jeg røg på kontanthjælp. Jeg var helt nede i kulkælderen og kunne ikke se, hvordan det nogensinde skulle blive godt igen. Anede ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne jo ikke nogensinde igen tage et fysisk ufaglært arbejde, for jeg ville ikke kunne holde til det. 

Til sidst sagde min læge, at jeg skulle have en udredning. Og sidste sommer blev jeg godkendt til et afklaringsforløb og blev først sendt til en ekstern aktør, som ikke rigtig gjorde noget. I marts 2020 fik jeg så en mentor i kommunen i Herlev, som skulle hjælpe mig med at komme videre og finde en praktikplads. Allerede første gang jeg mødte hende, sagde hun, at hun kendte én, der havde et træningscenter i skoven i Skodsborg som hun mente var det helt rigtige for mig. – og her har jeg været i praktik lige siden. Jeg får trænet en masse, jeg har fundet mig selv, fundet noget godt at stå op til – og noget der gør mig glad.

Lions I Herlev støttede mig med forhøjning på min sko samt nye sko så jeg endelig kunne få en bedre gang. De har hjulpet mig med reparation af min cykel så jeg kan få cyklen frem og tilbage fra Herlev til Skodsborg de dage mine krop kan klare det.

I dag er jeg næsten smertefri og tager kun noget muskelafslappende en sjælden gang i mellem.

Det mentale ved at være udendørs giver en mega glæde, og man er omgivet af en masse positive mennesker under træningen. Jeanett, der står for  træningscenteret i skoven – smitter med sit gode humør og har lært mig en masse om vilde urter, som jeg nu bruge i min egen kost. Jeg laver urtesalt og urtesukker og putter friske urter i maden. Jeg tog tre kilo på i muskelmasse på tre uger. Jeg er holdt op med at ryge efter rigtig mange mislykkede rygestopforsøg igennem årene.

Jeg håber at jeg har mulighed for at blive i min praktikplads. Vi har diskuteret muligheden om at jeg kan blive udlært skovfit-instruktør hos Jeanett og måske endda hjælpe andre som mig selv på sigt. Det har givet mig et håb – en fremtid.

Her er jeg før og efter jeg startede i mit praktikforløb. Der er ingen tvivl om at min fysik er blevet bedre. Men det er min positivitet og mod og tro på fremtiden der er det allerbedste der er sket – her i skoven! Det kan måske ikke ses på disse billeder.  Det kan mærkes  hvis du møder mig og SER MIG!
Det, at der er nogle der har troet  på at jeg har kunne rejse mig fra asken, DET gør en forskel,
Når man kastes rundt i systemet med den ene sagsbehandler efter den anden, hvor man mærker mellem linjerne (og nogle gange endda  MEGET TYDELIGT mellem linjerne) at de ikke har troen på at man gerne vil og kan komme ud på den anden side, så er det utrolig skønt at komme til et sted hvor man bliver mødt og set  som “et helt almindeligt menneske” der bare gerne vil have en chance for at rejse sig igen. Os der har været uheldige i livet kan IKKE skæres over den kam. De fleste af os vil rigtig gerne tilbage igen.

Jeg har fået en chance her i det grønne!

Jeg vil opfordre andre til at tage en tur i skoven og træne med naturen. Alle kan være med, og det giver et boost at indånde alle de lykkefremkaldende stoffer, som træer og planter afgiver. Det har lært mig at lykken kan findes i det vi har – lige foran os. Det har jeg set nu. Jeg skulle bare lige have det rigtige skub UD – og Ind i skoven . Tilbage til livet. TAK 

JEG ER NU MED TIL AT LAVE HOLDFORLØB I SKOVEN FOR ANDRE DER ER FALDET NED I KULKÆLDEREN.

Holdforløb i skoven for mennesker, borgere der er gået i stå TRYK HER