Lav en vild salat

Lav en basissalat og pift den op med vilde urter:

Her er det vilde indslag ramsløg, løgkarse, mælkebøtte, syren, skovsyre og skovmærkeblomster.
Når du blander mange forskellige urter i din salat får du flere forskellige vitaminer og sunde indholdsstoffer + en ekstra god smag.

Er du i tvivl om hvordan du genkender de forskellige urter? I bogen Skovens Spisekammer får du guides til alle urterne.

Strandarve tzatziki

Strandarve er en lille, sukkulent strandurt, som vokser op af sandet på strande – ofte
i klynger.
Den smager af saltvand og agurk; nogle gange let bitter.
Bitterheden er mest markant, når plantens farve er hen i det gullige. Smag på urten,
før du plukker den!

Se i videoen her, hvordan jeg bruger strandarven i tzatziki:

 

 

Bøgesnaps

Gem smagen af forårets nyudsprungne bøgeskov i en bøgesnaps. Bøgebladene har en frisk mild og citrusagtig smag nu hvor de lige er sprunget ud. Det er kun nogle få uger, at bøgebladene kan bruges, derefter bliver de for bitre og fyldt med garvesyre. Så det er lige nu, du skal gøre det.

Sådan gør du:

  1. Fyld rigeligt med bøgeblade i en flaske vodka, og lad det trække i mindst 3 uger, før du sier bøgebladene fra.
  2. Lad herefter den nylavede snaps stå i endnu nogen tid, før du drikker den. Den bliver kun bedre med tiden – hvis du altså kan lade være med at drikke den.

Skål i skoven!

Vil du have flere ideer til at tage skoven med hjem i køkkenet – og få lidt mere “vildskab” ind i hverdagen? Så tjek bogen Skovens Spisekammer

Mælkebøttesaft

Mælkebøtten er antiinflammatorisk, basisk, udrensende og sætter forbrændingen i vejret.
Planten har været brugt i køkkenet og medicinsk siden tidernes morgen, og nu er
den atter ved at vinde indpas i mange moderne, danske køkkener. Og lige nu blomstrer mælkebøtten, så det er nu, du skal lave mælkebøttesaft.

Her er min egen sunde og smagfulde mælkebøttesaft som er med appelsin og skovmærke, (som du finder i skoven i hele landet, bortset fra Nord- og Vestjyland), for at spare på sukkeret i den traditionelle opskrift.

Pluk fem store håndfulde mælkebøttehoveder og store buketter med skovmærke. Brug en økologisk appelsin og hæld akaciehonning ud over blandingen og hæld kogt vand
nedkølet til 70 grader hen over.

Lad det stå natten over i køleskabet og si det til den dejligste saft dagen efter.

Velbekomme!

Dette vilde tip er fra bogen Skovens Spisekammer, som udkom som e-bog 17. april.

Mælkebøttesalat

Små mælkebøtter titter nu frem rundt omkring i både haven og skoven. De små friske blade er lækre og smagfulde i en salat med f.eks. sammen med pinjekerner (eller de nordiske fra grankoglen), feta og tomater – eller hvad du nu foretrækker i en salat.
Bliver mælkebøtterne for gamle, vil det temmelige bitre, der nu engang er i mælkebøtten, træde meget frem. Og så synes jeg personligt at bladene smager bedre hvis de bliver opvarmet. Jeg bruger dem i stedet for spinat i forskellige varme retter.
Dog er der en del der sammenligner mælkebøttens lidt skarpe smag med ruccola. SÅ altså – det er og bliver en smagssag.

Mælkebøttebladene er fyldt med rigtig rigtig meget A-vitamin. Eller faktisk beta carotener som er forstadiet til A-vitamin. Så de er en virkelig god kilde til at styrke bl.a. syn og smag.
Men mælkebøtten har rigtig mange andre gode og sunde kvaliteter, så gå du bare igang med at hive mælkebøtteblade op af jorden til dit eget sunde vilde spisekammer

Kram din brændenælde

Kig godt efter i skovbunden, i græsset, i kanterne ved engen… Det er nu de begynder at pible frem de små lækre og brand-sunde brændenælder. Vi kan brede hele arsenalet  af både vitaminer og mineraler ud, når det gælder indholdet af brændenælden, men for bare at starte et sted så er brændenælden fyldt med jern. Faktisk mere end grønkål…

Og ja, de brænder de krabater, men det gør ikke noget. De indeholder nemlig deres egen modgift. Så har du mod på en god brændenældekrammer, så kram og klem løs til saften kommer ud og smør på det “brændte” sted. Det føles ikke rart, når man brænder sig på en brændenælde, men det er helt ufarligt. Faktisk er ordet brænde ret misvisende. Det er nemlig i stedet små bitte nålestik med histamin som rammer dig. Men det går altså væk inden for en halv time.

Så i stedet for at få histaminet inde fra din krop, så kommer den altså udefra i brændenældens tilfælde. Du får den altså ved at klemme saft ud. Eller også lever du med den brændende fornemmelse, mens du går hjem og sætter en dejlig gryderet over – og (efter at du har skyllet dine nælder, så smider du dem i til sidst mens gryderetten står og simrer.

Smagfuldt og lækkert og ikke mindst sundt tilbehør til din gryderet.

Velbekomme.

Spis fyr – sagde kongen

Den svenske Kong Karl 12. førte krig i Rusland i 1708-09, og her opdagede han en af fyrs helbredende virkninger. Det fortælles, at han gav sine mænd fyrrete, og lægen, der var tilknyttet, fandt ud af at soldaterne kunne forhindre skørbug, ved at drikke skovfyr i rigelige mængder. 

Dengang var man ikke klar over, at det var det store indhold af vitamin C, der gjorde det. Men faktisk ved man i dag at fyr, og gran i det hele taget, indeholder meget mere c-vitamin end f.eks appelsiner.

Så i disse tider med pandemi og hvor vores immunforsvar i den grad kommer på en prøve, så SPIS GRAN! Eller som kongen DRIK gran. Der er mange grantyper du kan spise og drikke

Dog skal du vide, hvad du putter i munden!

Men grantyper som RØDGRAN OG SKOVFYR er lette at kende, og dem kan du rolig putte i teen.

Gran – “Nordens rosmarin”

Denne uges vilde tip er at du kan bruge gran som en krydderurt, i de samme retter, som du ville bruge rosmarin. Her har jeg brugt en grangren i en sammenkogt ret. Gran har (blandt andet) et meget højt indhold af c-vitamin, så det er en god måde at få friske – og lokale – vitaminer her i vintermånederne.

Grankogler – Nordens pinjekerner

En sjov lille ting her om vinteren, hvor der er knap så meget spiseligt “vildt”, er at samle grankogler. Det ynder jeg f.eks at gøre med min datter.

Under koglen sidder nemlig de små frø (“nordens pinjekerner”), det er dem, egernet så gerne vil ind til.

De er også spiselige for os mennesker. Men du skal være sikker på at samle de kogler ind, der ikke allerede har tabt deres frø. Det er dem der stadig har en glat overflade og ikke har bredt sig ud.

<p”>Tag dem hjem og læg dem på radiatoren, så vil de pludselig sige en sjov lyd og de små frø vil drysse ud.

Du kan også sætte dem ind i ovnen og holde øje med deres lille dans inde i ovnen. Så breder de sig ud.

Brug frøene som en snack eller put dem i en salat, som lidt ekstra sundt fyld.