Rølliken – pluk den nu!

 

 

 

 

 

 

 

Røllike er én af mine absolut yndlingsurter. Der er næsten ikke dét, den ikke har været brugt til, og så synes jeg, at den har en  skøn aroma; både i te og snaps og i cremer. 

Røllike i snaps giver en god, kraftig og ret krydret smag. Det er mest den heldbredene faktor som jeg har været glad for i min snaps.

Røllike er blevet brugt mod febersygdomme. Den fremkalder sved og indeholder kineol, som er et naturligt antiseptisk middel, hvilket skyldes det store indhold af klorofyl.

Den regulerer menstruation og skulle hjælpe mod overgangsalder. 

Den er let beroligende og let smertelindrende, hvorfor man førhen kogte bladene og lagde dem på gigtsmertende lemmer.

Røllike indeholder kamfer, og kamfers indhold er især kendt i udenlandsk medicin. Gå blot ind i en medicinbutik i Sydeuropa! Her vil du blive mødt af kamferduft, der bl.a. stammer fra rølliken. Her har man ikke glemt i tidens tand, Røllikens mange helende egenskaber.

Den er også kendt som en lille skønhedsurt. Vil du vide mere om det skulle du lige nu tilmeldte dig SkovfitOnline nyhedsbrev. Her får du en introduktion om Røllikens mange skønhedsfremmende virkninger.

Uddrag fra min bog TRÆN MED NATUREN

Jeg har netop udgivet bogen  TRÆN MED NATUREN af Jeanett Debb

Jørgen Bo Larsen – professor emeritus ved institut for geovidenskab og naturforvaltning KBH universitet har skrevet et citat til forsiden af min bog – Skoven handler ikke bare om træer – den handler om os, vores behov, vores ønsker, vores drømme.

Jeg har fået en uvurderlig sparring af ham omkring min bog – bl.a har jeg delt i min bog, min fascination af træer – og da det især er træning lige netop MED TRÆER min bog handler om, synes jeg at jeg ville dele lidt ud her. Det er så gjort i kyndig sparring med netop Jørgen Bo Larsen

 

 

 

 

 

Her er et uddrag

LIDT OM TRÆERNE

Bøgen hører til her i Danmark. Den indvandrede omkring 1000 år f.Kr. 50 Faktisk er bøgen så gammel, at man mener, at ordet bogstav stammer tilbage, til dengang vikingerne skar runer i en bøgestav. Dengang hed bøgen ikke en bøg, men en bog. Således opstod ordene bog og bogstav.

Moderbøg Modertræet kan kende sit eget afkom og hjælper sine børn, så de ikke vokser for hurtigt. De store bøgetræer skygger for de små, så der kun akkurat kommer lys nok ned til dem. Det kan virke mærkeligt, men det har vist sig, at de træer, der vokser stille og roligt, har størst mulighed for at blive gamle og stærke, hvis de får lov at vokse og dø i en naturlig livscyklus og gerne omgivet af artsfæller.

De ældste er de mest værdifulde Noget andet forunderligt i træernes verden er, at jo ældre de er, des mere giver de. Og ser vi på dette fænomen med miljøbrillerne, så er det virkelig vigtigt, at de gamle får lov at overleve. Gamle træer, som langsomt svækkes og dør, er således vigtige for en række hulrugende fugle og flagermus samt insekter og svampe.

I moderne skovbrug fælder man træerne, inden de bliver så gamle. Heldigvis ved man godt i dag, at man skal lade skoven beholde nogle af sine gamle. Men er det nok?

Træer kan blive ældgamle. De kan overleve os alle sammen. Et bøgetræ er stadig ungt, når det er 80- 100 år. Nogle træer kan blive tusindvis af år. Det finder jeg helt magisk.

Den magiske kraft, en helt uberørt skov med ældgamle træer og et økosystem, der passer sig selv, rummer, er efter min mening uden sammenligning. Et gammelt bøgetræ kan hjælpe os af med mere CO2 end et ungt bøgetræ, da det gamle træ kan indeholde meget mere CO2 end det unge. Så i kampen mod de naturkatastrofer, der ifølge mange forskere vil klemme livet ud af menneskeheden, er det en rigtig god investering at lade træerne vokse op og blive ligeså gamle, som de overhovedet kan, langt ind i fremtiden – og lang tid efter, at du og jeg har stillet træskoene. Det er derfor ikke kun nødvendigt at plante nye træer, men også at bevare de skove, vi allerede har.

”Vi har brug for at lade mange flere træer blive gamle, så de kan lagre mest muligt kulstof og dermed skåne atmosfæren for mest muligt CO2.” Nora Skjernaa Hansen, Danmarks Naturfredningsforening

Det er også meget vigtigt, at træerne får lov at dø og forgå i jord, der ikke planlægges opdyrket. Begynder man at opdyrke igen og rode rundt i jordbunden, frigives CO2’en blot igen og stiger op i atmosfæren. Det kræver altså, at vi lader skovjorden gøre arbejdet uden at blande os.

TRÆNING MED TRÆER ER MAGISK

Flyt træningen ud blandt træer, stubbe og stammer. Jeg vil gerne vise dig hvor nemt det er.

LÆS HELE BOGEN TRÆN MED NATUREN AF JEANETT DEBB TRYK

 

Spis hyben

Når sommeren står på sit højeste, er det tid til at plukke hyben. Mange går uden om, fordi det er besværligt. Ja, det kan det godt være. Men du kan gøre det nemt:

Pluk dem og frys dem ned og brug dem som de smukkeste isterninger i en glasvase. Det ser både smukt ud og vandet tager smag af de velsmagende bær.

Du kan også vælge at gøre det store arbejde med at udhule den lille frugt og skrabe kernerne (kløpulveret) ud. Når dette er gjort kan du bruge bærret/frugten som du ville bruge rød peber.

En nem måde at få kernerne ud er at skære dem over på midten og fryse dem ned. Når du tager dem op, kan du nemt med en kniv, skrabe de frosne kerner ud.

Hyben er en af de absolut sundeste ting du kan putte i munden. Der er rigtig mange grunde. En af dem er dens utrolig høje indhold af C-vitamin. Den er derfor fremragende for dit immunsystem.

Brændenælden er for vild

Vidste du at de små frø du finder på brændenælden kan bruges som chiafrø. hamrende sunde er de. Tør dem og prop dem på salater eller oven på din skyr. I det hele taget som du ville bruge chiafrø.

Ud over at brændenælden indeholder virkelig meget jern så har den også den feature at den stimulerer til dannelse af de røde blodlegemer – dvs dem der transportere ild rundt i kroppen og alt muligt andet guf din krop har brug for.

A B C vitamin plus en hel del protein er der i denne velsmagende urt.

Hæng dem med bunden i vejret og du kan med handsker på få nuldret frøene af.

Resten af brændenælden kan du naturligvis også bruge. men det bliver et andet blogindlæg